En AI-bygger kan lave et pænt første udkast på kort tid. Den kan vælge farver, sætte billeder ind og foreslå tekst. Det siger stadig meget lidt om, hvor let siden er at bruge med tastatur, skærmlæser eller forstørrelse. Tilgængelighed kræver en særskilt gennemgang af indhold, kode og betjening.
W3C beskriver de internationale Web Content Accessibility Guidelines, WCAG, gennem fire overordnede principper. Indhold skal kunne opfattes, betjenes og forstås, og det skal være robust nok til forskellige hjælpemidler. W3C’s oversigt over WCAG er den primære kilde til principperne og de konkrete succeskriterier.
Start med sidens vigtigste opgaver
Find de handlinger, som brugeren skal kunne gennemføre. På en mindre virksomhedsside kan det være at forstå en ydelse, finde et telefonnummer og sende en formular. Gennemgå hver handling med tastatur. Fokusmarkeringen skal kunne ses, og rækkefølgen skal følge sidens indhold.
Prøv også siden ved kraftig forstørrelse. Teksten skal kunne læses uden at vigtige knapper forsvinder eller ligger oven på andre elementer. Vend telefonen, og prøv både stående og liggende visning. De små prøver finder ofte problemer, som et flot skærmbillede skjuler.
Overskrifter skal beskrive indholdet
En tydelig overskriftsstruktur hjælper både seende læsere og personer, der navigerer med hjælpemidler. Hver side bør have en klar hovedoverskrift, og underoverskrifterne skal følge indholdets niveauer. Visuel størrelse alene gør ikke en tekst til en rigtig overskrift i koden.
AI kan foreslå en ryddelig struktur, men forslaget skal kontrolleres mod den faktiske side. En designskabelon kan for eksempel springe fra et højt niveau til et lavt eller bruge en overskrift alene for at få større skrift. Det bør rettes i komponenten frem for kun at ændre udseendet.
Billeder kræver en redaktionel beslutning
Et informativt billede skal have en kort tekstbeskrivelse, der formidler den relevante betydning. Et rent dekorativt billede bør kunne ignoreres af en skærmlæser. Den beslutning kan sjældent træffes sikkert ud fra filnavnet.
AI-genererede billeder giver den samme opgave. Beskrivelsen skal fortælle, hvad billedet bidrager med på siden. Lad være med at fylde alternativ tekst med søgeord eller lange stemningsbeskrivelser. En bruger har brug for den information, som billedet bærer i netop den sammenhæng.
Kontrast og farver skal prøves
Lys tekst oven på et foto kan se elegant ud og samtidig være vanskelig at læse. Kontrasten bør måles, og tekst oven på skiftende billeder kræver særlig omtanke. Farve må heller ikke være den eneste måde at vise en fejl, status eller valgt tilstand på.
En formular kan for eksempel markere et manglende felt med både tekst og en tydelig visuel indikator. Fejlbeskeden skal kunne forbindes med feltet i koden. Den skal også forklare, hvad brugeren skal rette.
Formularer skal fungere hele vejen
En kontaktformular består af mere end synlige felter. Hvert felt skal have en forståelig etiket. Obligatoriske oplysninger skal fremgå, og fejl skal kunne opdages med hjælpemidler. Efter afsendelse skal brugeren få en klar bekræftelse.
Send flere testbeskeder. Brug tastatur, udfyld noget forkert, og se hvordan siden reagerer. Kontroller derefter, at beskeden når den rigtige modtager. Den tekniske tilgængelighed og den driftsmæssige kontaktvej hænger sammen.
Video, bevægelse og tidsbegrænsninger
Video med tale kræver som udgangspunkt tekstlige alternativer, der passer til brugssituationen. Automatisk genererede undertekster bør gennemlæses, især når videoen indeholder navne eller fagudtryk. Bevægelse på siden skal kunne stoppes, hvis den fortsætter og forstyrrer læsningen.
Tidsbegrænsninger hører sjældent hjemme i en almindelig kontaktproces. Hvis en session udløber, bør brugeren få besked og mulighed for at fortsætte. AI-værktøjets standardskabelon er kun et udgangspunkt for den beslutning.
Automatiske værktøjer finder kun en del
En automatisk scanning kan opdage visse kodefejl, manglende labels og kontrastproblemer. Den kan ikke afgøre, om en tekst giver mening, om fokusordenen føles logisk, eller om en alternativ tekst er nyttig. Kombinér derfor automatiske kontroller med manuel afprøvning.
Bed gerne en person, som ikke har været med til at bygge siden, om at løse to faste opgaver. Observationen kan afsløre uklare etiketter og mærkelige spring, som udvikleren er blevet blind for. Registrér problemet med side, handling og skærmstørrelse, så rettelsen kan prøves igen.
Tilgængelighed fortsætter efter lanceringen. Nye redaktører kan indsætte billeder uden beskrivelse, springe i overskriftsniveauer eller skrive linktekster som “klik her”. En kort redaktionel vejledning og faste felter i systemet kan forebygge en del af de fejl. Den ansvarlige bør samtidig vide, hvornår en ændring kræver en ny teknisk kontrol.
AI Hjemmesides guide til at bygge eller få bygget viser både værktøjssporet og en leveret proces. Uanset vej bør ansvaret for tilgængelighed stå tydeligt i projektet. En menneskelig gennemgang før levering er værdifuld, men den udgør ikke i sig selv en certificering eller garanti for overholdelse.
Afslut med en kort liste over de vigtigste brugeropgaver, fundne fejl og den person, der retter dem. Gem datoen for gennemgangen. Så kan virksomheden gentage kontrollen, når designet eller indholdet ændres.
Prioritér fejl, der spærrer en vigtig handling, før mindre visuelle ujævnheder. Prøv rettelsen med samme metode, og luk først punktet, når handlingen virker.