Hvad skal der stå på en kontaktside?

Hvad skal der stå på en kontaktside?

Giv læseren et svar allerede i første skærmbillede · fordel henvendelser efter det, folk vil have hjælp til

En god kontaktside hjælper den besøgende med at vælge, hvem der skal have beskeden, hvad der skal stå i den, og hvordan den kommer afsted. Sæt derfor den hyppigste kontaktmulighed lige under overskriften. Hvis besøgende typisk skriver for at flytte en aftale, kan de første linjer være: »Vil du ændre din aftale? Skriv til receptionen med dit navn og den dato, du har booket.« Så har læseren både en modtager og noget konkret at skrive. Begynd arbejdet ved at læse et lille udvalg af de beskeder, der faktisk kommer ind. Fjern navne og andre oplysninger om afsenderne fra dine arbejdsnoter. Skriv selve ærindet på en linje for hver besked. Hvilke henvendelser ender hos den rette person med det samme? Hvilke kræver en ekstra mail, fordi en dato eller en oplysning om arrangementet mangler? Svarene giver dig ordlyden til indledningen. På en foreningsside kan den hyppigste gæst være en forælder, der vil spørge om en ledig plads. Her giver »Spørg om plads på et hold« bedre retning end »Vi glæder os til at høre fra dig«. Den venlige hilsen kan fint komme senere. Læs begyndelsen højt, mens du forestiller dig at stå med telefonen i hånden på vej ud ad døren. Kan du vælge næste skridt efter de første to sætninger, har indledningen løst sin opgave.

Læs også artiklen Tilgængelighed skal kontrolleres, også når AI laver første udkast

En ny besøgende kender sjældent forskellen på sekretariatet, administrationen og koordinatoren. Vedkommende ved derimod godt, om spørgsmålet handler om en faktura, en prøvetime eller et glemt halstørklæde. Lad de synlige overskrifter afspejle disse ærinder. Navnet på afdelingen kan stå nedenunder, hvis det gør det lettere at genkende den i svaret. Forestil dig et lille spillested med én fælles indbakke og en særskilt adresse til musikere. En enkel opdeling kunne være »Spørg om din billet« og »Foreslå en koncert«. Under den første overskrift kan spillestedet bede om koncertens navn og dato. Under den anden kan der stå, hvilke oplysninger den bookingansvarlige bruger til at vurdere et forslag. Dermed kan to besøgende finde vej, selv om begge kom til siden med den samme tanke om at skrive til spillestedet. Opret kun en ny indgang, når valget har betydning for besøgende eller modtageren. Hvis alle spørgsmål om medlemskab bliver læst af samme person, er én tydelig indgang som regel lettere at bruge end fem næsten ens mailadresser. Få også skrevet, hvad man gør med en henvendelse, der falder uden for kategorierne. En afsluttende linje med en almindelig kontaktadresse kan være nok. Prøv til sidst at placere et spørgsmål, som berører to kategorier, eksempelvis en billet købt til en forkert dato. Hvis to medarbejdere vælger hver sin indgang, bør forklaringen præciseres.

Bed om de oplysninger, modtageren faktisk bruger · afprøv siden med en rigtig opgave før udgivelse

Tag udgangspunkt i det første svar, medarbejderen skal kunne give. Ved en forespørgsel om leje af et lokale har dato og omtrentligt deltagerantal betydning for, om lokalet er en mulighed. Ved et spørgsmål om en glemt jakke er farve og sted mere nyttige. Giv derfor eksempler tæt på skrivefeltet eller mailadressen. En samlet liste over alt, organisationen nogensinde har haft brug for, lægger unødigt arbejde over på hver afsender. Et fritekstfelt kan for eksempel hedde »Hvad vil du bruge lokalet til?« med hjælpeteksten »Skriv gerne ønsket dato, cirka hvor mange I bliver, og om I skal bruge borde.« Ordene »skriv gerne« gør oplysningerne frivillige. Er datoen nødvendig for at behandle forespørgslen, skal det fremgå direkte. Overvej også, hvad den besøgende kan svare, hvis datoen endnu er åben. Måske kan medarbejderen godt arbejde videre med »en lørdag i marts«. Gennemgå derefter hvert eneste felt sammen med den person, der passer indbakken. Spørg, hvilken beslutning et telefonnummer, en postadresse eller et firmanavn gør mulig. Kan medarbejderen pege på et konkret behov, kan et par ord på siden forklare det. Ellers kan feltet vente, til der eventuelt bliver brug for oplysningen senere i samtalen. Skriv hjælpeteksten, så eksemplet kan læses, mens den besøgende udfylder sit svar. Det gør især en forskel ved længere beskeder, hvor man undervejs kan få brug for at tjekke, hvad modtageren bad om.

Læs også artiklen En introduktion til fodbolde 

Åbningstid, telefontid og svartid beskriver tre forskellige ting. En butik kan være åben lørdag, selv om den medarbejder, der besvarer spørgsmål om bestillinger, først læser mail mandag. Skriv de enkelte tider ud for den kanal, de gælder for. To korte linjer placeret samme sted som telefonnummeret og mailadressen kan spare en besøgende for forgæves opkald og tvivl om, hvorvidt en besked er nået frem. Aftal ordlyden med den, der skal leve op til den. »Vi læser indbakken på hverdage« siger noget andet end »Du får svar senest næste hverdag«. Vælg kun den sidste formulering, hvis der også er en aftale om ferie, sygdom og fordeling af beskeder. I en frivillig forening kan det være mere præcist at skrive, at holdlederen gennemgår spørgsmål før torsdagens træning. Så kan den besøgende bedre vurdere, om denne vej passer til spørgsmålet. Overvej særligt de beskeder, der mister deres værdi efter et bestemt tidspunkt. Hvis en kursist vil melde afbud samme morgen, hjælper en oplysning om flere dages svartid kun et stykke. Har arrangøren en anden kontaktvej til afbud på dagen, så vis den ved siden af forklaringen. Gør det samtidig tydeligt, hvornår det særskilte nummer er bemandet. Når bemandingen ændrer sig, bør opdateringen omfatte både kontaktsiden og eventuelle automatiske kvitteringer, så gæsten får den samme besked begge steder.

Læs også artiklen Effektiv rydning af dødsbo

Giv en kollega, som sjældent passer telefonen, en kort opgave på sin egen mobil. Bed eksempelvis personen forestille sig, at hun har betalt for et weekendkursus, men endnu mangler at få oplyst mødestedet. Lad hende finde kontaktsiden og fortælle, hvem hun ville skrive til, og hvilke oplysninger hun ville sende. Vent med at hjælpe, også hvis hun standser ved en overskrift, som virker helt indlysende for dem, der har skrevet den. Læg mærke til det første sted, hvor kollegaen tøver. Hvis hun vælger bestilling frem for praktiske spørgsmål, kan forklaringen ved den første indgang være for bred. Hvis hun vælger den rette modtager, men leder efter kursusnummeret i en gammel mail, så undersøg, om navn og dato ville være tilstrækkeligt. En lille ændring i teksten kan fjerne et trin, som ellers ville gentage sig ved hver henvendelse. Afslut med en aftalt prøvebesked fra start til slut. Kontrollér, at den kommer frem til den forventede indbakke, at emnelinjen giver mening for modtageren, og at afsenderen kan se, hvad der sker efter afsendelsen. Skriv til sidst navnet på den ansvarlige for kontaktsiden i redaktionens egne noter. Ved et nyt telefonnummer eller en ændret vagtplan ved kollegerne dermed, hvem der skal rette teksten. Brug de næste tilbagevendende misforståelser i indbakken som anledning til at læse siden igen.