Gør din 404-side brugbar for den, der fulgte et gammelt link

Gør din 404-side brugbar for den, der fulgte et gammelt link

Forklar situationen på almindeligt dansk · giv få veje tilbage

En besøgende kan være kommet fra en gemt adresse, en trykt folder eller en anden hjemmeside. En overskrift som »Vi kan ikke finde siden på denne adresse« beskriver situationen uden at give læseren skylden. Koden 404 kan godt stå diskret ved siden af forklaringen. En fejlside skal kunne forstås af en person, der næsten var i mål. Forestil dig en kursist, som åbner en gammel mail for at finde kursusmaterialet på vej til undervisningen. Hun vil først vide, om materialet er væk, eller om hun blot er landet på en adresse, der ikke længere virker. Som redaktør kan du sjældent vide, hvilket materiale hun ledte efter, når den samme fejlside dækker hele hjemmesiden. Formulér derfor beskeden omkring den aktuelle adresse, og lad den næste linje hjælpe hende videre til de steder, hvor materialet sandsynligvis kan findes. Vær også varsom med humor, der kræver overskud hos læseren. En illustration kan passe fint til hjemmesidens tone, men den bør efterlade plads til den praktiske forklaring på en telefon. Prøv den første skærm uden billede. Giver ordene alene mening? Prøv derefter siden med en meget lang, ugyldig adresse i browseren. Hvis adressen vises i selve teksten, kan den fylde det meste af skærmen og skubbe hjælpen langt ned. Det bør være muligt at bruge siden, uanset hvordan besøget begyndte.

Læs også artiklen Skriv en om os-side, som en ny kunde kan bruge

Vælg genveje, som passer til det, gæster typisk leder efter. En kursusudbyder kan vise kursusoversigten og kontaktoplysningerne. En butik kan prioritere produktkategorier. En lang kopi af hele hovedmenuen flytter blot arbejdet med at vælge over på en person, der allerede er kørt fast. Tænk i behov frem for afdelinger. En besøgende på et museum kan have ledt efter billetter, dagens åbningstider eller vejbeskrivelsen. De tre svar kan være mere relevante på fejlsiden end genveje til presse, sponsorater og årsberetninger, selv om alle seks områder ligger på samme niveau i hovedmenuen. Brug de oplysninger, museets personale faktisk bliver spurgt om, når I vælger. Forklar genvejene med ord, der kan læses uden den overskrift, brugeren netop kom fra. Se særligt på knappen »Tilbage«. Den kan være nyttig, når personen har klikket sig gennem jeres egen hjemmeside. Men en gæst, som kom fra en mail eller en trykt kode, vil måske blot blive sendt ud af sammenhængen igen. Giv derfor også en vej, der starter på jeres eget site. Åbn alle genveje i en almindelig browser uden redaktøradgang. Et punkt, der fører til en kladde eller en intern kategori, kan se fuldt anvendeligt ud for redaktionen og samtidig føre almindelige besøgende direkte videre til endnu en fejlmeddelelse. Ret den slags blindgyder før siden bliver taget i brug.

Brug søgning når den hjælper · prøv oplevelsen som gæst

Har hjemmesiden en søgefunktion, så afprøv den med et navn fra en tidligere side. Får du brugbare resultater? Så kan søgefeltet være en god udvej. Hvis søgningen kun dækker et lille udsnit af sitet, kan en tydelig kategorioversigt være lettere at bruge. Søgning kan være særlig nyttig, hvis den besøgende kender en del af navnet på det forsvundne indhold. Prøv flere realistiske ord, eksempelvis kursets gamle navn, underviserens efternavn og navnet på byen. Se efter, om det resultat, en kursist ville forvente, faktisk dukker op, eller om søgningen mest finder gamle nyheder. Hvis resultaterne er blandede, kan en lille hjælpetekst ved søgefeltet give et bedre udgangspunkt. »Søg efter kursets navn« er kun et godt råd, når søgningen bruger kursernes titler. Undersøg også oplevelsen efter en søgning uden resultater. Nogle løsninger sender gæsten til en tom side uden de andre muligheder, fejlsiden netop tilbød. I sådan et tilfælde kan en synlig vej tilbage til kursusoversigten gøre stor forskel. Hvis hjemmesiden helt mangler søgning, behøver redaktionen sjældent indføre funktionen alene af hensyn til fejlsiden. En opdateret emneoversigt kan fungere fint. Vælg ud fra, hvor meget den besøgende sandsynligvis ved: en person med et bestemt arrangementsnavn har en anden opgave end en turist, der blot vil finde ud af, om museet er åbent i dag.

Læs også artiklen Byg en FAQ af de spørgsmål, kunderne faktisk stiller

En generel fejlside kan ikke fortælle en kursist, hvor netop hendes kursus er flyttet hen. Når redaktionen kender den nye adresse, bør den ansvarlige for hjemmesiden undersøge en direkte viderestilling. Bevar selve fejlsiden til adresser, hvor den rigtige efterfølger er ukendt. Tag en trykt folder som eksempel. På bagsiden står en adresse til forårets omvisninger, men redaktionen har samlet omvisningerne på en ny side. I det tilfælde kender I både den gamle adresse og den fortsatte opgave. Giv oplysningerne til den ansvarlige for hjemmesidens adresser og bed vedkommende afprøve den gamle adresse efter ændringen. En flot fejlside er stadig en omvej, når det rigtige sted kan udpeges entydigt. Der findes også gamle sider, som ingen direkte efterfølger har. Et afsluttet kursus kan være fjernet, mens en aktuel kursusoversigt kun er en beslægtet destination. Hvis alle gamle kursusadresser lydløst leder til forsiden, kan brugeren fejlagtigt tro, at hun selv har tastet forkert eller overset kurset. Overvej da, om en bevaret arkivside med tydelig status giver bedre mening, eller om en rigtig fejlside med hjælp videre er passende. Registrér de vigtigste beslutninger i et lille skema med tidligere adresse, tilsigtet oplevelse og den, der har afprøvet den. Så kan et gammelt bogmærke testes igen, når hjemmesiden næste gang får nyt design.

Læs også artiklen Hjælp brugeren videre med en præcis fejlbesked i kontaktformularen

Åbn en bevidst ugyldig adresse på dit eget site, og følg en af de viste veje tilbage. Tjek også oplevelsen på telefonen. Hvis fejlen bliver ved med at komme fra et bestemt nyhedsbrev eller menupunkt, så ret kilden til det forkerte link, hvor det er muligt. Vælg en adresse, som du med sikkerhed ved er ugyldig, så testen ikke forstyrrer et fremtidigt arrangement eller en rigtig underside. Gennemfør turen to gange. Første gang følger du en foreslået genvej. Anden gang prøver du at finde et bestemt emne med søgefeltet eller menuen. Notér både hvor du lander, og om du på noget tidspunkt mister den almindelige navigation. På nogle hjemmesider bruger fejlsiden en anden skabelon end de øvrige sider, så en rettelse i hovedmenuen bliver muligvis ikke automatisk synlig begge steder. Tænk også på de adresser, som redaktionen selv har delt. Find den seneste mail eller det medlemsblad, der henviser til en flyttet side, og afprøv adressen nøjagtigt som den blev skrevet, gerne fra en anden enhed. Det kan afsløre forskel på en adresse med eller uden en bestemt undermappe. Afslut testen med at notere den konkrete kilde til fejlen, når den er kendt. Et rettet menupunkt kan hjælpe alle fremtidige besøgende med det samme, mens en trykt adresse fortsat skal kunne håndteres på hjemmesiden.