Hjælp brugeren videre med en præcis fejlbesked i kontaktformularen

Skriv beskeden til den konkrete fejl · brug feltets synlige navn
»Noget gik galt« overlader hele undersøgelsen til afsenderen. Et tomt navnefelt, en ufuldstændig mailadresse og en besked, som serveren ikke kunne modtage, kræver forskellige handlinger. Kortlæg de fejl, formularen faktisk kan skelne mellem, før du formulerer beskederne. Et praktisk arbejdsark kan have tre kolonner: hvad personen gjorde, hvad formularen ved, og hvad personen kan gøre nu. Ved et tomt beskedfelt kender formularen både årsagen og rettelsen. Ved en afbrudt forbindelse kan den måske kun konstatere, at browseren ikke har fået en bekræftelse. Det ville være vildledende at bruge samme besked i de to tilfælde. Lav listen sammen med den person, der har ansvaret for formularen, så teksten bygger på de fejltilstande, løsningen faktisk kan vise. Se også efter flere fejl på én gang. En besøgende kan både have glemt sin adresse og overset et påkrævet valg. Hvis formularen kan vise begge problemer på én gang, så skriv beskederne, så hver enkelt kan læses selvstændigt. En indledning som »Ret venligst oplysningerne nedenfor« er kun en vejviser. Den gør ingen nytte alene, hvis felterne ser korrekte ud. Prøv at læse den samlede side efter afsendelse, uden at have set den før. Kan du afgøre, om det er dine oplysninger, forbindelsen eller en handling hos modtageren, der kræver opmærksomhed?
Læs også artiklen Skriv en om os-side, som en ny kunde kan bruge
Hvis feltet hedder »Din e-mail«, skal fejlbeskeden bruge samme betegnelse. »Tjek felt nummer tre« bliver hurtigt forældet, når formularen ændres. Ved et tomt felt kan »Skriv den e-mailadresse, vi skal svare på« samtidig forklare, hvorfor oplysningen er nødvendig. Gå formularen igennem på det sprog, brugeren ser. Interne navne som »reply_to« eller »kundeident« kan forekomme i et administrationssystem uden at være synlige på siden. Hvis disse navne lander i en fejltekst, bliver det svært at finde det rigtige felt. Skriv derfor en lille oversættelse mellem feltnavne i systemet og mærkater på skærmen. En redaktør kan derefter rette den rigtige formulering, når en mærkat ændres, eller når samme formular indgår i flere sprogversioner. Placeringen betyder også noget. En samlet besked øverst kan hjælpe brugeren med at opdage, at afsendelsen stoppede, mens en lokal forklaring ved feltet gør rettelsen konkret. Afprøv både en kort formular og en længere udgave på telefonen. Skal brugeren bladre så langt, at feltets navn er glemt, inden hun når det? I så fald kan et tydeligt navn og en mulighed for at komme direkte til det berørte felt være nyttigt. Hvis to felter begge hedder »Navn«, bør de først have tydelige betegnelser, eksempelvis »Deltagerens navn« og »Kontaktpersonens navn«. Ellers kan selv en sprogligt korrekt fejltekst udpege den forkerte person.
Vis et eksempel når formatet driller · test med en halvfærdig besked
Et krav om datoformat bliver lettere at opfylde, når et gyldigt eksempel står lige ved feltet. Brug samme format i hjælpetekst og fejlsvar. Hvis formularen afviser en indtastning, som eksemplet selv lover er gyldig, skal formularens regler og teksten afstemmes. Find eksempler i formularens faktiske brug. Hvis kunden skal skrive et ordrenummer, kan det stå med en bindestreg på kvitteringen og uden bindestreg i administrationen. Prøv begge udgaver i et testmiljø. Accepterer feltet kun den ene, kan en besked som »Skriv de seks cifre efter bindestregen på din kvittering« være mere hjælpsom end »Ordrenummeret er ugyldigt«, forudsat at reglen passer til alle relevante kvitteringer. Skifter formatet mellem gamle og nye ordrer, skal den løsning også dække de gamle. Tænk over, om formatkravet overhovedet er nødvendigt. Hvis telefonnumre både med og uden mellemrum kan behandles pålideligt, kan den teknisk ansvarlige undersøge, om begge former bør accepteres. Det giver ofte en nemmere oplevelse end at lære brugerne en særlig skrivemåde. Når et præcist format er nødvendigt, så vis et eksempel før første forsøg. Placer forklaringen som læsbar tekst ved feltet. En hjælpetekst, der forsvinder, når man begynder at skrive, kan være vanskelig at sammenligne med sit eget input. Gennemgå eksemplet igen efter en ændring i formularens regler.
Læs også artiklen Hvad skal der stå på en kontaktside?
Når forbindelsen fejler, har afsenderen måske udfyldt alle felter korrekt. Beskriv kun det, systemet ved om leveringen. Hvis status er ukendt, skal teksten undgå at love, at beskeden er tabt eller modtaget. Tilbyd en realistisk måde at få afklaret status på. Overvej, hvad et ekstra klik på sendeknappen kan føre til. Hvis henvendelsen allerede ligger i indbakken, kan et nyt forsøg oprette to ens sager. Hvis den aldrig nåede frem, kan en opfordring til bare at vente koste tid. Spørg den teknisk ansvarlige, hvilke leveringsoplysninger der findes i denne situation. Hvis brugeren har fået en reference, kan den måske gøre det muligt for kundeservice at afklare status. En tekst må kun vise den mulighed, hvis reference og arbejdsgang findes. Ved planlagt vedligeholdelse kan en fejlbesked ofte være mere præcis end ved et uventet afbrud. Kender I sluttidspunktet, og er en alternativ kontaktmulighed bemandet, så oplys det. Ved et kort driftsproblem uden kendt varighed er det bedre at forklare, hvordan man kan bevare sin tekst eller tage kontakt på anden vis. Afprøv, om funktioner som at gå tilbage eller genindlæse siden sletter de indtastede oplysninger, før de anbefales. Den besøgende kan have brugt lang tid på at formulere en reklamation. Et enkelt forkert råd kan gøre mere skade på oplevelsen end den fejl, der standsede afsendelsen.
Læs også artiklen Skriv en takkeside, der gør tilmeldingens status klar
Skriv en længere prøvehenvendelse og udløs derefter en aftalt testfejl. Er teksten bevaret? Kan du finde feltet og rette det? Hvis beskeden beder brugeren prøve igen, skal den handling også være mulig. Ret fejl i forløbet, som ingen formulering alene kan løse. Brug en lille protokol til prøven. Skriv et særligt, ufølsomt kendetegn i din testbesked, så modtageren kan genkende den. Fremkald én aftalt fejl, ret den og gennemfør afsendelsen. Kontrollér bagefter, hvad der kom ind i modtagerens system. En pæn kvittering på skærmen er kun den ene halvdel af forløbet. Det har også betydning, om beskeden blev afsendt én gang, og om den rettede adresse fulgte med. Lad derefter en anden person udføre prøven uden at kende den fejl, du har planlagt. Bed vedkommende fortælle, hvad beskeden betyder, og hvilken rettelse hun mener er nødvendig. Notér den første fortolkning. Hvis hun leder efter et felt, der allerede er korrekt, så se på både ordvalg og placering. Hvis teksten derimod forstås rigtigt, men feltet er svært at nå på telefonen, er problemet knyttet til formularens betjening. Send observationen til den rette ansvarlige med den præcise rækkefølge af handlinger og med testdata, der må deles. Det gør det muligt at afprøve samme situation igen efter rettelsen.