Når man bestemmer sig for at få en familie, eller prøve på at stifte en, finder man også ud af at ens prioriteringer de kommer til at ændre sig. Man kan være uansvarlig på et område, og det næste man ved er man en mønsterelev. Det kan ændre sig over nat, når det er babyen ankommer og så har man lige pludselig nogle helt andre prioriteringer. Så måske var det noget, som man også selv gik igennem, og havde frygtet man aldrig ville føle det.
Det er stort og stifte en familie, og når familien udvider sig med et ekstra medlem er det jo altid en smuk ting. Det kan dog også være noget, som nogle mennesker ikke er klar til, men bare ikke helt er klar over det. Det er også opskriften på katastrofe, da det jo ofte ender med, at man ikke kan tage sig ordentligt af barnet. Det går jo ikke man stikker barnet til en barnepige eller en børnepasser af en art, så snart muligheden byder sig.
